Online terapi

I min praksis tilbyder jeg primært onlinesamtaler. 

Jeg har i de senere år arbejdet meget med online terapi og erfaret de styrker og potentialer, der ligger i denne terapiramme. Jeg har derfor i min praksis valgt at have fokus på at tilbyde psykologsamtaler online.

Samtaler online foregår på samme måde, som hvis vi sad overfor hinanden i et fysisk rum. Det er min erfaring fra mine samtaler, at klienter oplever en tryg og varm atmosfære, selvom det foregår digitalt. Og der er flere fordele ved denne terapiform, at det er fleksibelt, uformelt og sparer dig for rejsetid. Forskning fra bla. USA viser, at samtaler med en psykolog online er lige så effektive som fysiske samtaler ved de fleste problematikker.

Hvordan foregår onlinesamtaler
Samtalerne foregår nemt og enkelt i et trygt og lukket “møderum”, hvor vi kan se og høre hinanden. Vores samtale foregår på en sikker og krypteret platform, whereby.com, hvor kun du og jeg kan være tilstede. Det er en platform, der er godkendt til onlineterapi og opfylder alle krav til GDPR.

Du får tilsendt et link på mail til vores møderum inden samtalen. Du aktiverer linket, og jeg lukker dig ind i vores møderum.

Det eneste det forudsætter er, at du har en computer, tablet eller smartphone med webcam og en god internetforbindelse. Jeg har gode erfaringer med internetbrowserne Chrome og FireFox.